Rekonstruktion og konkurs

Virtus Advokater har en indgående praktisk erfaring med håndtering af rekonstruktioner samt afvikling af virksomheder under konkurs.

Rekonstruktion ELLER KONKURS?

Det er ikke altid nemt at vurdere, hvilken løsning man skal vælge, når virksomheden mangler kapital.

Virksomhedens ledelse er imidlertid forpligtet til at agere, når selskabets kapitalberedskab ikke længere er tilstrækkeligt, idet man ellers risikerer konkurskarantæne ved en senere konkursbehandling.

Det er derfor vigtigt, at der ikke bare træffes den rigtige beslutning, men at dette også sker, når virksomhedens økonomiske situation dikterer det.

Vi foretager sammen med dig en indledende vurdering, om der er grundlag for rekonstruktion eller virksomheden bør tages under konkursbehandling.

Rekonstruktion giver muligheden for at rette virksomhedens drift op igen og sikrer virksomhedens overlevelse. Dette er en løsning, der blandt andet bør overvejes, hvis man har en virksomhed, der generer et overskud eller har udsigt til det, men er tynget af gammel gæld. Rekonstruktion kræver dog accept fra en del af kreditorerne. Der er ikke længere et krav om konkurs, hvis rekonstruktionen ikke lykkedes, hvorfor en mislykkedes rekonstruktion således ikke længere betyder, at virksomheden tages under tvungen konkursbehandling.

'Effektiv konkursbehandling'

Niels bistår utallige selskaber og kreditorer ved konkursbehandling og har stor erfaring inden for restaurationsbranchen.

Er rekonstruktion den bedste løsning?

Rasmus har bistået adskillige selskaber og private skyldnere ved rekonstruktioner og sikrer en hurtig vurdering af mulighederne.

Rekonstruktion

Vi undersøger mulighederne for at rekonstruere dit selskab, hvilket både kan være en fordel for dig og dine kreditorer.

Konkurs

Ved konkursbehandling sikrer vi en ordentlig og effektiv behandling for både skyldner og kreditorer.

Konkurskarantæne

Vi repræsenterer både ledelse og konkursboer ved førelse af sager om konkurskarantæne.

Rekonstruktion eller konkurs?

Konkursbehandlingen skal ses som den ultimativt sidste løsning, men er ikke desto mindre påkrævet, hvis kapitalberedskabet ikke længere er tilstrækkeligt. Det er således vigtigt, at virksomheden og dennes ledelse selv tager initiativ til dette og ikke lader stå til. Såfremt virksomhedens udsigter for overlevelse er udsigtsløse, bør der således indgives en konkursbegæring fra virksomheden selv, inden kreditorerne gør det med henblik på at begrænse kreditormassen og sikre flest mulige aktiver til deling mellem virksomhedens kreditorer. Dette sikrer også en mulighed for at styre processen bedst muligt og kan have afgørende betydning for udsigten til dividende for virksomhedens kreditorer.

Selvom udsigterne i disse situationer således kan virke håbløse, er det vigtigt, at mulighederne og forpligtelserne afklares, og de fleste virksomheders ledelse og ejere føler sig ofte mere trygge i situationen, når vi har bistået.

Står din virksomhed i en sådan situation, tilbyder vi et indledende møde, hvor vi i fællesskab afsøger mulighederne for din virksomheds overlevelse.

Hos Virtus Advokater er du sikret en effektiv og omkostningsbevidst proces, hvor sagen behandles af advokater med specialistviden indenfor insolvensret og virksomhedsdrift. Vi repræsenterer både kreditorer og virksomheder ved konkurs- og rekonstruktionsbehandling.

Mød teamet bag

Du kan med nedenstående link sætte ansigt på vores medarbejdere og finde relevant kontaktinfo.

Tag kontakt i dag

Befinder du dig i en situation, hvor du er i tvivl om eller ikke har det fulde overblik over, hvordan du bedst forholder dig, må du ikke tøve med at tage kontakt til os, hvilket eventuelt kan ske gennem udfyldelse af vores kontaktformular til højre.

Virtus Advokater vil efterfølgende vende retur med et tilbud om juridisk assistance, såfremt problemstillingen ligger indenfor et af vores mange kompetenceområder.